1973 marts; Fire drenge i fare på Skarridsø
Falck Zonen fra Snertinge blev i ågr ved 16-tiden alarmeret fra skolehjemmet "Sølyst" i Jyderup, hvor man havde hørt råb om hjælp fra fire drenge der var sejlet ud på en tømmerflåde på den nærliggende Skarridsø Drengene, der var i alderen 9-10 år, var hjemmehørende på Stedinghus kostskole, Chr. F. Jensensvej i Jyderup. De havde ved søens bred fundet en gammel tømmerflåde og den var de sejlet ud på langs med iskanten, men da de var kommet godt fra land satte flåden sig fast, og de er åbenbart blevet nervøse og råbte om "hjælp". Dette blev hørt af nogle børn fra skolehjemmet "Sølyst", der slog alarm, mens lærer Peter Madsen, og børneforsorgspædagog Erling Abramsen styrtede ned til søen, hvor de fik en jolle sat i vandet og fik de fire skrækslagne drenge bragt ind på det tørre. Såvel redningskorpset som politiet var mødt op, og drengene blev bragt hjem til kostskolen, hvor de fik en velfortjent overhaling. Der er strengt forbud for de små elever at færdes ved søen og mon ikke denne oplevelse vil virke som skræk og advarsel. |